Har du styr på dine søgeord?

Jeg sidder lige nu i lufthavnen i København, og venter på at skal videre til et par kundemøder. Så mens jeg sidder her og venter på at min kaffe når ned på en temperatur hvor det er forsvarligt at hælde den ned i gennem svælget, vil jeg lige skrive et kort indlæg omkring søgeord.

Det er ikke fordi der er noget nyskabende i dette, men ikke desto mindre ser jeg mange websites, som ikke holder fokus på deres søgeord. Ideen til dette indlæg kom i går, da jeg snakkede med en ny kunde, som havde et problem med at hans primære søgeord, som han gerne vil være mere synlig på, var spredt over hele websitet.

Lad os for eksemples skyld sige at vi sælger akvariefisk og derfor gerne vil være synlige på ordet akvariefisk. Så er det en stor misforståelse at man skal skrive ordet akvariefisk konsekvent på alle sider, og kalde sine interne links for:

  • Akvariefisk tilbehør
  • Akvariefisk planter
  • Akvariefisk foder osv…

Problemet er at man på denne måde udvander sine søgeord, og fortæller søgemaskinerne, at alle sider på websitet er relevant i forhold til ordet akvariefisk. Og man lader samtidig søgemaskinerne bestemme hvilken side fra dit website som skal ranke på dine søgeord.

Så i stedet for at sprede dine søgeord over alle eller flere sider, så lav en plan for hvilke sider du vil have til at ranke på hvilke ord. Lad os sige at vi i dette eksempel gerne vil have vores forside til at ranke på ordet akvariefisk, så nytter det ikke noget at vi linker til vores andre sider med ordet akvariefisk. Så nøjes med at kalde dine interne links for – Tilbehør, Planter, Foder osv.. Og på de pågældende sider kan du så godt skrive at det er tilbehør til akvariefisk, men lad så ordet akvariefisk linke tilbage til forsiden, og på den måde fortælle søgemaskinerne, at det er din forside der er den primære når folk søger efter akvariefisk.

Er du i tvivl om det er de rigtige sider der ranker på de rigtige søgeord, så prøv at spørge Google.

Jeg lever blandt andet af at opsætte WordPress installationer, og rådgive virksomheder i at bruge weblogs. og det fortæller jeg selvfølgelig på mit website, og jeg vil jo gerne have at når folk søger efter weblogs, så viser søgemaskinerne min side om weblogs.

Måden du kan spørge Google om hvilke sider den vægter højest, er ved at lave en søgning som denne:

søgeord site:domæne.dk – I ovenstående tilfælde vil en søgning se således ud:

weblog site:conseo.dk – Se resultat

corporate weblog

Og som i kan se ranker min side om corporate weblogs højst af sider fra mit domæne (conseo.dk), når man søger på weblog. Helt efter planen.

En anden interessant søgning man kan lave på Google, og som mange faktisk ikke bruger ret meget, er en related-søgning. En related søgning fortæller dig lidt om hvordan Google ser dit website, og hvem Google sammenligner dig med.

Eks: related:larsbachmann.dk – se resultat

Så hvis du har nogle konkurrenter du kan gerne vil sammenligne dig med, så spørg Google hvem de ser som relaterede til dit website.

Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd. Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

You may also like...

19 Responses

  1. Kim Andersen siger:

    Fedt trick med at skrive et søgeord foran “site:blabla.dk”, for finde den side på sit domæne der ranker højest for et givent ord. Den kendte jeg sku ikke 😀

    Tak for tippet 🙂

  2. SEO-LEX siger:

    Hej Lars

    Nemlig! Det er et ret udbredt fænomen. Jeg har døbt det “søgeordskannibalisme” – inspireret af Rand fra SEOmoz. http://www.blog.concept-i.dk/interne-links-seo/

    Tegningerne er det bedste, jeg kan – beklager 🙂

  3. Kenneth siger:

    Hvad gør man så i det tilfælde, at man sælger 3 eller flere varianter af det samme produkt ?? Og man optimerer teksten om produktet i forhold til produktets navn. Så er det vel temmelig svært at undgå, hvad gør man så ?

    /kenneth

  4. Mikael Rieck siger:

    Super indlæg. Jeg har dog et spørgsmål Lars. Hvis man nu vil have sine undersider til at placere sig højt for søgeordene “Akvariefisk tilbehør” og “Akvariefisk planter” ville det så ikke give mening at linke til dem ved at bruge de søgeord selvom de indeholder ordet “akvariefisk”?

    Hvis de interne links blot hedder “tilbehør”, kan Google så gætte at vi taler om “tilbehør til akvariefisk”?

    Mvh
    Mikael

  5. Lars Bachmann siger:

    Hej Kenneth og Mikael.
    Når man optimere et website, så gældet det kort sagt om at give søgemaskinerne en forståelse af hvad sitet handler om. Hvis man dermed giver søgemaskinerne en helt klar forståelse af at sitet handler om akvariefisk, ved at teksten fremgår flere gange på siderne, og lader interne links pege på forsiden med ordet akvariefisk, så er det nemt for søgemaskiner som Google at forstå at et link til en side med teksten “tilbehør”, hvor ordet akvariefisk også fremgår (dog som et link til forsiden), handler om netop “akvariefisk tilbehør”.

    Man kan så også med fordel sørge for at tilbehørs siden har nogle indgående links med teksten “akvariefisk tilbehør”.

    Men som Kenneth er inde på, så kan det være lidt af en udfordring på webshop løsninger hvor der er mange varenummer, inden for samme kategori, og samme navn. Men her gælder så bare om at tænke lidt kreativt 😉

  6. Kenneth siger:

    Ja, men problemet kommer vel når man har et site, der “handler” om mange ting, eller rettere handler med mange ting.

    Hvor der er flere indenfor samme kategori
    http://www.p-lindberg.dk/Katalog/Hjem%20og%20fritid.aspx?GroupID=84&page=1&sort=PriceDesc

    Hvilken traktor skal komme ved søgningen ??

    /kenneth

  7. Dennis Aaen siger:

    Tak for tippet Lars.
    Kendte ikke det trick med at man kunne tjekke, hvordan ens sider ligger på et givent søgeord.

    Så kan man jo se om man får den rigtige side til at ranke højest på det ønskede søgeord. 🙂

  8. Rigtig godt tip! Altid brugbart 🙂

  9. Søren siger:

    søgeord site:domain

    Så lærte jeg også noget i dag – Tak for det!

  10. TMEH siger:

    Fedt indlæg Lars, må indrømme at det faktisk ikke er så dårligt at kaffen er varm i lufthavnen 😉

    //TH

  11. SEO-LEX siger:

    Så må SEO-LEX hellere dumpe et trick mere:

    Hvis du vil tjekke, hvor mange af dine sider, der har et bestemt ord i sidetitlen, skriver du:

    intitle:ordet site:hjemmeside.dk

    Google kan mange ting – hvis man ved hvordan 😉

  12. Morten siger:

    Det er allerede sagt en del gange – men jeg vil også gøre det…

    Fedt “trick” med søgeord site:domæne.dk

    Tak for det.

  13. SEO-LEX siger:

    Ja – det er et fedt trick. Men faktisk lidt sjovt at det tilsyneladende er så ukendt. Metoden er mindst 7-8 år gammel. I kan finde flere her: http://www.google.dk/advanced_search?hl=da

  14. Marcus siger:

    Effekten ved at få styr på søgeordene og undgå søgeordskannibalisme har overrasket mig flere gange. Så enkelt og logisk. Og så er der alligevel rigtig mange, som ikke forholder sig til det. Når jeg læser seo-råd tænker jeg ofte “selvfølgeligt, hvorfor er der ikke flere, der gør sådan?”.

    Faktisk fik jeg min side op på en førsteplads (på søgetermen ‘tekstforfatter’) sandsynligvis udelukkende ved at fjerne søgeordskannibalismen 🙂

  15. Ejvind siger:

    Hej Lars,

    Jeg prøvede din søgning, og den var heldigvis god nok. Da jeg prøvede related søgningen, kom der ikke noget resultat frem.

    Det kan jo være en god nyhed, for så har jeg ingen komkurrenter. 🙂 Det kan også være en dårlig nyhed, for måske er jeg ikke vigtig nok til at komme med i resultaterne 🙁

    Eller kan der være en anden forklaring på at related sægninger ikke giver resultat?

  16. Mikael Køster Andersen siger:

    Jeg har lige tjekket resultatet for related:larsbachmann.dk og det giver 9 sites om seo og så larslilholtband.dk (-;

  17. Lars Bachmann siger:

    Jeg håber så at det eneste der er relateret mellem mig og Lars Lilholt er navnet 🙂

  18. Yderst interessant læsning.

    /Tekstsprutten

  19. Rene siger:

    Super godt skrevet!! Noget man skal tænke over. Takker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.