Søgemaskineoptimering, er det noget jeg har brug for?

yahoo-google-microsoft.jpgJeg snakker sommetider med nogen der stiller mig spørgsmålet: Søgemaskineoptimering, er det noget jeg har brug for?

Det kan være kunder vi har lanceret et nyt website for, eller nye kunder som har et eksisterende website. Når vi laver et website for en kunde, har vi selvfølgelig alting tænkt på søgemaskineoptimering når vi laver det, men det er ikke altid at kunden ønsker at investere i yderligere søgemaskineoptimering, såsom linkbuilding, eller andre linkstrategier.

Men tilbage til nye eller potentielle kunder. Har du et website, men ved ikke rigtig om søgemaskineoptimering er noget for dig, så kommer der her et par tips til hvordan du selv kan tjekke det.

Jeg går ud fra at du har en statistik kørende på dit website, så du løbende kan analysere hvor meget trafik der kommer på dit site, og hvor trafikken kommer fra. Hvis ikke så skynd dig at tage en snak med din webpusher, han har garanteret adgang til noget statistik, ellers giv ham et spark bagi, indtil han kan levere dig en brugbar statistik, dette kunne eventuelt være ved hjælp af Google Analytics.

Når du kan se noget statistik på dit site, kan du se hvor mange af dine besøgende der kommer fra søgemaskinerne, og hvilke ord eller søgefraser den pågældende har søgt på. Dette er nyttig viden, og kan bruges til at optimere sitet.

Hvis du har en butik der sælger akvariefisk og udstyr til akvariefisk, så vil det jo ikke gøre noget hvis dine kunder finder dig, når de søger på akvariefisk vel?

Hvis du kan se at du ikke rigtig får nogen hits fra søgemaskinerne fra folk der søger på “akvariefisk”, eller “akvariefisk tilbehør”, eller lignende, så er det måske på tide at dit site bliver optimeret til at ranke på disse søgord og/eller søgefraser.

En anden ting du kan gøre for at se om dit site er klar til søgemaskinerne er ved lave en site-søgning i Google. En site-søgning laves ved at skrive “site:larsbachmann.dk” uden kolon, og udskift larsbachmann.dk med dit eget domænenavn.

En site søgning på larsbachmann.dk ser således ud:

sitelarsbachmanndk.jpg

Denne søgning viser de sider Google har indekseret fra dit domæne. I det blå felt kan du se hvor mange sider Google har indekseret (i dette tilfælde 1.080), har du et stort site med mange tusinde sider, kan det selvfølgelig være svært at se om alle sider er indekseret, men har du et site med en 20-30 sider, så kan du se om der er nogen sider der ikke er indekseret.

Med mindre sitet er helt nyt, så skulle alle sider gerne være indekseret, og er de ikke det, så er der et problem. Dette kan være den interne linkstruktur, noget javascript, flash eller lignende, eller det kan være en robots.txt fil, der ikke er skrevet korrekt.

Ihvertfald kan det være en god ide at få din SEO pusher til at tjekke om dit webbureau har lavet noget slamkode 😉

Hvis ikke alle dine sider er indekseret, så lad være med at fyre dit webbureau lige med det samme, for det kan være at dette er meningen. Det er ikke altid hensigtsmæssigt at alle sider er indekseret, det kan være admin filer, printvenlige sider, eller hvis det er en webshop kan der være nogen betalingssider der bevidst er blokeret fra søgemaskinerne.

Når du har styr på om alle de korrekte sider er indekseret, så tag et kig på din site-søgning igen. Nu skal vi se om alle siderne har unikke titler og meta descriptions. Dine titler er det du ser øverst i din browser, og er samtidig det søgemaskinerne bruger som overskrift i deres søgeresulater.

Disse titler eller “overskrifter” skal være unikke for hver side, og være sigende for det den pågældende side handler om. Dette er en meget vigtig faktor hvis du vil have en god placering foran dine konkurrenter.

Og ikke nok med at dine titler skal være i orden, dine meta descriptions skal vi også lige have tjekket op på. Meta description kommer fra noget der hedder et meta tag.

Dette er en linie kode som (forhåbentlig) ligger i dit website, og som fortæller søgemaskinerne hvad det er de skal til at indeksere. Meta description skal ligesom dine titler, være unikke for hver side, og fortælle hvad sægemaskinerne kan forvente at læse mere om på siden.

Hvis du højreklikker et tomt sted på din site,og vælger “vis kilde”, så får du et tekstdokument med html koden fra dit site. et sted i øverste del af denne kode, skal der gerne være en linie der ligner denne

meta-description1.jpg

Hvis du bruger dine meta descriptions korrekt vil søgemaskinerne bruge den beskrivelse i deres søgeresultat når din side bliver vist. Som du kan se på billedet øverst i indlægget om site-søgning, så er den sorte tekst under overskriften i Googles søgeresultat mine meta descriptions. Hvis søgerobotterne ikke finder et korrekt meta description på dit site, så tager de automatisk et udsnit af noget tekst som de finder på sitet, og da Google ikke taler flydende Dansk, så er det ikke sikkert at den tekst som Google har valgt, giver nogen mening, og så er der heller ikke nogen der klikker på dit link, men tager måske konkurrenten nedenunder.

Husk: Det er altid en god ide at lave denne øvelse med dine konkurrenters site, for at se hvordan de har gjort.

En anden vigtig ting hvis du vil have en god placering er backlinks eller inlinks som det også bliver kaldt, backlinks er links fra eksterne sites til dit site. Jo flere der linker til dig, des bedre vil søgemaskinerne vurdere at dit site er. Dette er ud fra princippet om at et link er en stemme på dit site, så jo flere der vælger at linke til dig, des flere stemmer på dit site som værende det vigtigste.

Måden du tjekker hvor mange der linker til dig er ved at bruge Yahoo Siteexplorer.

Følg linket og skriv dit eget domæne istedet, så kan du se hvor mange der linker til dig. (Læs evt. dette indlæg: Hvem linker til dig). Husk også at lave denne søgning på dine konkurrenter 😉

Nu har jeg gennemgået hvordan du med simple søgninger kan se om dit site er klar til søgemaskinerne. Der er en masse andre ting der skal være på plads inden dit site er tip top, men dem vil jeg ikke gennemgå denne gang.

Så hvis dit site har dårlige titler og meta descriptions, og meget få backlinks, så tag en snak med en SEO pusher. Kender du ikke nogen der laver søgemaskineoptimering, så kender jeg et firma der gør sig i den slags 🙂

Har du yderligere spørgsmål, eller tilføjelser, så smid en kommentar.

Lars Bachmann

Iværksætter og Online nørd. Arbejder med WordPress og online markedsføring i min virksomhed Conseo.

7 Responses

  1. God artikel!

    Lidt om din skrivestil: Du starter med at stille spørgsmålet “SEO, er det noget alle har brug for?”, og så fortsætter du med at forklare hvad SEO er og hvordan det fungerer.

    Men bliver spørgsmålet nogensinde besvaret?

    HVORFOR er det man har brug for SEO?
    Kan jeg ikke bare købe en masse trafik via Adwords, bannere og Affiliate Marketing?
    Hvad er den kæmpe fordel ved SEO i forhold til de andre markedsføringskanaler?

    Det er den slags spørgsmål din overskrift relaterer til, og ikke så meget al teknikken bag…
    …Hvis du spørger mig 😛

  2. Torben siger:

    Rigtig god artik 🙂

  3. Torben siger:

    Ja stave kan jeg ikke, men en rigtig god artiel anyway 😉

  4. Nick siger:

    og så gjorde du det igen Torben:p

  5. Brian Bentzen siger:

    Hej Lars

    Dejligt med en lidt længere artikel fra dit tastatur.

  6. Bachmann siger:

    Tak for komplimentet Brian 🙂

  7. Bachmann siger:

    Hej Søren
    Jeg havde helt glemt dit spørgsmål. Men nu har selv læst artiklen igennem et par gange med “andre briller”, og jeg kan godt se hvad du mener.

    Det vil jeg lige tænke på næste gang jeg skriver, og når jeg lige har tid, vil jeg omskrive denne artikle en lille smule.

    Tak for din konstruktive kritik 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.