Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det sandsynligvis også.
Gode anmeldelser er en afgørende faktor, både når vi handler på nettet og i fysiske butikker. Vi køber ikke uden at tjekke virksomheden først. En hurtig Google søgning kan hurtig vise om en virksomhed er reel og seriøs.
Men tilliden til de store review-platforme daler og kunderne er skeptiske over for falske profiler og anmeldelser eller platforme hvor de virksomheder der betaler mest bliver fremhævet som de bedste.
Efter at have arbejdet med e-handel i 20 år, så ved jeg der er mange der ligesom mig at trætte af at bruge tid og penge på at indsamle kundeanmeldelser, blot for at miste kontrollen over dem, medmindre man binder sig til dyre abonnementer.
Jeg kender en del til kundeanmeldelser, set både fra kunde- og virksomhedssiden, og med den erfaring i bagagen har jeg bygget en platform, der går tilbage til kernen og har fokus på både kunden og virksomheden.
Hvad er Rilanto Reviews
Lad mig bare slå fast med det samme. Rilanto Reviews er ikke en konkurrent til Trustpilot eller andre anmeldelsesplatforme, men et supplement til eksisterende review sites som Google, Facebook og Trustpilot. Jeg er selv fortaler for at man ikke smider alle sine æg (læs: anmeldelser) i samme kurv.
Den primære forskel, er at på Rilanto har du altid adgang til dine anmeldelser. Det er vores filosofi, at anmeldelser af din virksomhed er dine, og du kan derfor altid downloade dem til intern brug og analyse, eller visning på din egen side.
Rilanto er ikke bare endnu en platform der tager ejerskab over dine anmeldelser. Vi vil være et bindeled mellem kunder og virksomheder, og skabe en platform hvor kunder kan anmelde virksomheder, og virksomheder kan svare kunderne.
Ingen dyre abonnementer og lange opsigelser
Det er gratis at komme i gang som virksomhed, og jeg vil anbefale dig at starte med at oprette din virksomhed, hvis den ikke allerede er det, og få den verificeret. Når det er gjort, så kan du udfylde kontaktoplysninger, link til din hjemmeside, og svare på de anmeldelser der måtte komme.
Hos Rilanto Reviews har vi 2 løsninger – BASIC og PRO.
BASIC er vores gratis løsning, som altid vil være gratis, og kræver ikke kreditkort. Med en gratis løsning har du alle de basale muligheder som udfyldelse af virksomhedsprofil, svare på anmeldelser og du kan oprette en widget til at vise anmeldelser op dit eget website. Du kan også downloade dine anmeldelser som CSV eller XML format.
I vores PRO løsning betaler du kr. 299,- pr måned og kan opsige det når som helst. I PRO løsningen får du adgang til vores Insights Dashboard som viser din score sammenlignet med andre virksomheder i samme kategori og din udvikling fra måned til måned.
Du får også adgang til “Rilanto Text Ads”, hvor du kan oprette tekstannoncer som kan indstilles til at vises i bestemte perioder. Her kan du f.eks. fremhæve tilbud, kampagner etc.
Du får også adgang til en optimeret landingpage, som øger konverteringen på dine anmeldelser. God til dig der f.eks. gerne vil sende mails til dine kunder med opfordring til at give en anmeldelse. Fordelen ved denne side, er at dine kunder kan skrive en anmeldelse uden at være logget ind, ved at du sender et reference ID (typisk et ordrenummer) med i linket.


Kan du garantere at der ikke kommer falske eller betalte anmeldelser?
Nej, det kan jeg ikke, men jeg vil strække mig langt for at undgå det. Det er vigtigt at lytte til den feedback der kommer fra virksomhederne, og tage deres klager seriøst. Jeg ved selv hvor frustrerende det er at modtage en 1-stjernes anmeldelse, når man kan bevise at anmelderen ikke har handlet i ens butik.
4.5 stjerner er mere værd end 5.0

Forbrugerne er ikke dumme og her kan jeg referere til min indledning og gentage mig selv med lyder det for godt til at være sandt, tja, så er det det sandsynligvis også. Det ved de fleste godt, og jeg har hørt flere steder fra, at hvis en virksomhed kun har 5 stjernede anmeldelser, så virker de ikke troværdige.
Vi laver alle fejl, men man skal jo som bekendt ikke vurdere folk på deres fejl, men deres evne til at rette op på dem. Derfor har jeg lavet et særligt tiltag der favorisere nyere anmeldelser højere end gamle. Det skal være medvirkende til at give et reelt billede af virksomheden nu og her.
Alle virksomheder starter med et udgangspunkt på 3.5. Den score træder dog først i kraft første gang virksomheden får en anmeldelse. Dette er for at undgå at en virksomhed med 1 anmeldelse kan få en score på f.eks. 1 eller 5, hvilket ikke vil være en retvisende score baseret på én anmeldelse.
Så får en virksomhed 4 stjerner på første anmeldelse, så vil deres score ligge på 3.75 som vil udligne sig over tid.
Er 2 år gamle anmeldelser aktuelle?
For at give et mere reelt billede af en virksomheds omdømme, har vi på Rilanto lavet en regel der kun tæller nyeste anmeldelser med i den samlede score. Hvis en virksomhed af en eller anden årsag har problemer med at få sendt varer afsted til deres kunder, så vil det typisk afføde en del dårlige anmeldelser. Og det er jo helt fair.
Men hvis virksomheden får styr på deres forretning og leverer til tiden, giver en god service etc. så kan anmeldelser fra tidligere betyde at det kan tage rigtig lang tid at rette op på deres score.
Derfor har vi dette simple system.
- De første 50 anmeldelser tæller lige højt
- Fra 50 anmeldelser tæller de 50 nyeste, plus de 20% nyeste af de resterende anmeldelser.
Læs mere om vores score og anmeldelser her
Dette kan være, det bliver justeret løbende, men er lavet for at give et “her og nu” billede af virksomheden. Vi sletter dog ikke gamle anmeldelser, så de vil altid blive liggende. Det er kun den vidste score der bliver påvirket.
Brug din kundeanmeldelser aktivt.
Det handler om at flytte fokus fra “damage control” til “customer care”.
Det gør ondt på ens stolthed at få en dårlig anmeldelse, men brug det proaktivt og til at analysere hvad du kan gøre bedre. Hvis 5 kunder skriver at leveringen var langsom, så er der nok noget om det, og så har du noget data at arbejde med.
Tænk kundeanmeldelser som en gratis markedsanalyse, og brug den feedback du får, hvad enten den er positiv eller negativ.
Hos Rilanto har jeg gjort det nemt at gå i dialog med kunderne. Du kan altid besvarer din anmeldelser offentligt, men som verificeret virksomhed kan du kontakte kunden (anmelder) direkte på mail og dermed løse eventuelle fejl og misforståelser.
Følg Rilanto Reviews på YouTube: www.youtube.com/@rilanto-reviews


Skriv et svar