Har du set opslag, hvor et enkelt ord som /droneview får ChatGPT til at vise en bil fra luften? De små “cheatcodes” gør det nemt at eksperimentere med alt fra kameravinkler og lys til baggrunde og billedstilen.
Der er dog ingen hemmelig funktion bag skråstregen. Ordene fungerer som korte instruktioner til ChatGPT, og du kan også beskrive ændringen på almindeligt dansk. Alligevel er de praktiske som inspiration og genveje, når du vil give dine billeder et nyt udtryk.
Eksempel med en bil
Her er originalbilledet jeg har brugt.

I disse eksempler har jeg ikke givet andre instrukser en den kommando angivet ved hvert billede. Jeg kunne nok få et bedre resultat ved at tilføje en ekstra beskrivelse, men har bevidst ikke gjort det for at vise hvor langt man kan nå kun med en enkel instruks.
/longexposure

/actionshot

/droneview

Herunder har jeg samlet en oversigt grupperet efter formål. Upload et billede, prøv et af stikordene, og tilføj gerne, hvad du vil ændre – og hvilke detaljer der skal bevares.
Du uploader blot dit billede til ChatGPT og skriver stikordet herunder (med / foran).
Kameravinkel og perspektiv
| Stikord | Det beder du om |
|---|---|
/droneview | Vis motivet fra luften, som fotograferet med en drone. |
/aerialview | Vis motivet i et højt luftperspektiv. |
/topdown | Vis motivet lodret ovenfra. |
/birdseyeview | Vis motivet i fugleperspektiv. |
/lowangle | Fotografer motivet nedefra, så det virker større og mere markant. |
/groundlevel | Placér kameraet helt tæt på jorden. |
/eyelevel | Vis motivet i øjenhøjde. |
/highangle | Vis motivet skråt ovenfra. |
/sideview | Vis motivet direkte fra siden. |
/frontview | Vis motivet forfra. |
/rearview | Vis motivet bagfra. |
/threequarterview | Vis motivet skråt forfra eller bagfra. Angiv hvilken. |
/isometric | Lav en isometrisk illustration, typisk til produkter, rum eller bygninger. |
/fisheye | Giv billedet et fiskeøjeudtryk med kraftig perspektivforvrængning. |
Udsnit og komposition
| Stikord | Det beder du om |
|---|---|
/closeup | Lav et tæt udsnit af motivet. |
/macro | Vis små detaljer i meget tæt perspektiv. |
/wideangle | Vis mere af omgivelserne med vidvinkelpræg. |
/zoomout | Udvid billedet, så mere af scenen bliver synlig. |
/fullbody | Vis hele personen fra hoved til fødder. |
/centered | Placér hovedmotivet midt i billedet. |
/flatlay | Arrangér genstande på en flade og vis dem direkte ovenfra. |
/negativeSpace | Skab et roligt, tomt område med plads til fx en overskrift. |
Bevægelse – særligt til biler og sport
| Stikord | Det beder du om |
|---|---|
/rolling | Vis køretøjet i fart, fotograferet fra et andet køretøj. |
/panning | Hold motivet skarpt og giv baggrunden bevægelsessløring. |
/motionblur | Tilføj bevægelsessløring til udvalgte dele af billedet. |
/actionshot | Vis motivet midt i en dynamisk handling. |
/freezeframe | Frys en hurtig bevægelse med et skarpt fotografisk udtryk. |
/longexposure | Efterlign lang eksponering, fx med lysstriber eller blødt vand. |
Lys og stemning
| Stikord | Det beder du om |
|---|---|
/goldenhour | Tilføj varmt, lavt sollys som kort efter solopgang eller før solnedgang. |
/bluehour | Giv scenen køligt tusmørkelys. |
/sunset | Vis scenen ved solnedgang. |
/nightshot | Lav en natlig version af scenen. |
/studiolighting | Tilføj kontrolleret studielys. |
/softlight | Giv motivet blød belysning og milde skygger. |
/dramaticlight | Skab markante skygger og stor kontrast. |
/backlight | Placér lyskilden bag motivet. |
/rimlight | Tilføj en lys kant omkring motivet. |
/neon | Belys scenen med farvet neonlys. |
/relight | Ændr lysets retning, farve eller styrke. Beskriv hvad du ønsker. |
Baggrund og omgivelser
| Stikord | Det beder du om |
|---|---|
/removebackground | Fjern baggrunden. Tilføj “transparent baggrund”, hvis det er målet. |
/whitebackground | Placér motivet på en ren, hvid baggrund. |
/newbackground | Udskift baggrunden med en beskrevet scene. |
/studio | Placér motivet i et fotostudie. |
/urban | Placér motivet i et bymiljø. |
/nature | Placér motivet i naturen. |
/rain | Tilføj regn, våde overflader og passende refleksioner. |
/snow | Lav en vinterversion med sne. |
/fog | Tilføj tåge og atmosfærisk dybde. |
/bokeh | Giv baggrunden en blød, fotografisk sløring. |
Retouchering og ændringer
| Stikord | Det beder du om |
|---|---|
/remove | Fjern et bestemt objekt. Angiv hvilket. |
/replace | Udskift en genstand eller en del af billedet. |
/add | Tilføj et beskrevet element. |
/recolor | Skift farven på et bestemt område eller objekt. |
/cleanup | Fjern rod, pletter eller distraherende elementer. |
/retouch | Foretag diskrete fotografiske korrektioner. |
/restore | Restaurér et gammelt eller beskadiget fotografi. |
/colorize | Farvelæg et sort-hvidt fotografi. |
/enhance | Forbedr billedets visuelle klarhed, lys og detaljer. |
/upscale | Bed om større størrelse og flere detaljer; det garanterer ikke genskabelse af originale detaljer. |
Visuel stil
| Stikord | Det beder du om |
|---|---|
/cinematic | Giv billedet et filmisk udtryk med bevidst lys, farver og komposition. |
/analog | Efterlign analog fotografering med filmkorn og en bestemt farvetone. |
/vintage | Giv billedet et ældre fotografisk udtryk. Angiv gerne årti. |
/blackandwhite | Lav en sort-hvid version. |
/polaroid | Efterlign et instantfoto, eventuelt med hvid ramme. |
/watercolor | Omdan motivet til en akvarel. |
/oilpainting | Omdan motivet til et oliemaleri. |
/pencilsketch | Lav en blyantstegning. |
/comic | Giv motivet tegneserieudtryk. |
/anime | Omdan motivet til en animeinspireret illustration. |
/3drender | Lav motivet som en computergenereret 3D-visualisering. |
/clay | Giv motivet udseende som modelleret ler. |
/pixelart | Omdan motivet til pixelgrafik. |
Produktbilleder og illustrationer
| Stikord | Det beder du om |
|---|---|
/productshot | Lav et professionelt produktfoto. |
/packshot | Vis produktet isoleret med enkel baggrund og kontrolleret lys. |
/lifestyle | Vis produktet i brug i en relevant hverdagssituation. |
/explodedview | Vis produktets dele adskilt i en samlet illustration. |
/cutaway | Vis produktet med en del af ydersiden fjernet. |
/crosssection | Lav en illustration af et tværsnit. |
/blueprint | Giv motivet udseende som en teknisk arbejdstegning. |
/360view | Bed om flere synsvinkler, fx forfra, bagfra og fra siderne. Det skaber ikke automatisk en interaktiv 360°-visning. |
Sådan får du mere stabile resultater
Tilføj, hvad der skal ændres, og hvad der skal bevares. Det følger også den officielle OpenAI-vejledning til billedredigering. ChatGPT Learn
Til et billede af en bil kan du eksempelvis skrive:
/droneview– Lav et fotorealistisk billede af bilen set skråt ovenfra fra cirka 8 meters højde. Bevar bilmodel, lakfarve, fælge og omgivelser så tæt på originalen som muligt. Format 16:9.
Eller:
/rolling– Vis bilen i fart på en dansk landevej, fotograferet fra et køretøj ved siden af. Hold karrosseriet skarpt, og tilføj realistisk bevægelsessløring på hjul og baggrund. Bevar bilens farve og udformning.
Du kan også kombinere stikord, eksempelvis /lowangle /goldenhour, men en almindelig sætning som “Fotografér bilen fra en lav vinkel i varmt aftenlys” formidler samme ønske.

