Arbejder du med SEO har du helt sikkert hørt om “Search intent”?

I denne artikel vil jeg kort forklare hvad Search intent er, og hvilke typer “intent” jeg arbejder med, og så får du et værktøj til hvordan du nemt og hurtig kan komme i gang med data fra Search Console.

Hvad er Search intent?

Search intent, eller søgeintention, refererer til den bagvedliggende hensigt eller det formål, en bruger har, når de laver en søgeforespørgsel i en søgemaskine. Det handler om at forstå, hvad brugeren egentlig ønsker at opnå med sin søgning.

Hvorfor skal vi vide det?

Når du arbejder med SEO, content og søgeordsanalyser, så er det vigtigt at have en forståelse af brugerens søgeintention, så du matcher dit indhold og rammer brugerens søgeintention.

Typer af intent

Forståelsen af search intent er afgørende for SEO og indholdsstrategi, da det hjælper med at skabe indhold, der matcher brugerens behov og derved forbedrer synligheden i søgemaskinerne.

Navigational (Navigationssøgning)

Det er søgninger som typisk indeholder ord som kontakt, login, handelsbetingelser eller brugere der søger direkte på dit brand. Det er søgninger som det er vigtigt at være synlige på, men som sjældent kræver en masse SEO arbejde.

Det er brugere der kender dig i forvejen, men skal bruge noget specifik information om din virksomhed eller brand.

Informational (Informationssøgning)

Det er brugere som er i en opsøgende fase, og søger på ting som “Hvordan laver man pandekager”, Hvordan skifter jeg dæk” etc.

Har du en webshop, vil det typisk være din blog eller artikel univers der skal fange denne typer søgninger. Det er brugere der ikke sidder klar med kreditkortet, men er i en tidlig research fase.

Det er dog en klar fordel at fange så mange af den slags søgninger, da du kan påvirke mange af dem og konvertere dem til kunder.

Ved informationssøgninger er det ofte artikler og blogindlæg, samt YouTube og TikTok videoer rammes.

Commercial (Kommerciel søgning)

Kommercielle søgninger nogle af dine vigtigste søgeord. Det er brugere der sidder med et behov de gerne vil have udfyldt. Det er søgninger som indeholder ord som “Hvilken kædeolie er bedst” og “Billigste kædeolie”.

Disse søgninger er der mange af, og de konvertere godt, hvis din landingsside besvarer brugerens search intent.

Det kan være en artikel du har lavet om de bedste kædeolier, men endnu bedre hvis din kategoriside besvarer brugerens søgeintention.

Forestil dig en bruger søger på “bedste kædeolie”, og du på din kategoriside med kædeolie kort fortæller at dette er de bedste og mest populære kædeolier til en skarp pris, og du kan få det leveret i morgen?

På kommercielle søgninger er det ofte kategorier der er landingssiderne.

Transactional (Transaktionssøgning)

Minder meget om Commercial, men er mere specifik ned på produktniveau.

På disse søgninger er konkurrencen hård, men det er her du kan hente omsætning. Denne typer søgninger er kunder der sidder med et behov og klar med kreditkortet.

Det kan være en søgning som “Køb Muc-off kædeolie”. Her har brugeren besluttet sig for han skal have en kædeolie fra Muc-off, og ranker du i toppen på dette produkt, så er der stor chance for at kunden konvertere.

Så på transaktionssøgninger er landingssiderne ofte ned på produktsider.

Find guldet i Search Console

Google Search Console - Search intent - regex

Med mindre du arbejder med et helt nyt site, så har du allerede adgang til en masse vigtig information i Google Search Console.

Her er et simpelt tip til at finde en masse søgeord filtreret på search intent.

  • Log på Google Search Console og gå til “Search results”.
  • Klik på “+ Add filter” og vælg “Query”
  • I dialogboksen vælge “Custom (regex)”
GSC - Search intent - regex

Nu kan du indsætte nedenstående regular expressions (regex) koder og få vist søgninger baseret på search intent.

Alt efter din branche og brand, så kan du selvfølgelig tilpasse dem efter behov.

Informationssøgning

\b(hvordan|hvilken|guide|tutorial|tips|tricks|bedst|vs|sammenlign|alternativer|billigst|forskel)\b

Kommerciel søgning

\b(pris|køb|kvalitet|brand|reviews|rating|spcifikationer|rabat|garanti|model|type|sammenlign)\b

Transaktionssøgning

\b(køb|pris|koster|billig|tilbud|deal|rabat|bestil|shop|butik|rabatkode|salg|bedste pris|på lager)\b

Der vil helt sikkert være en masse lavthængende frugter!

Jeg bruger gerne lidt tid i Search Console til at danne mig et overblik over oplagte muligheder, og ellers så kan jeg bedst lide at eksportere data til Excel og arbejder videre med det der.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *